FAQ – Værd at vide

FAQ

Her har vi samlet vores svar på de spørgsmål som vi oftest får her på eBeach.dk, blandt andet om bookingprocessen, hvilke regler der er og hvad du bør vide inden rejsen. Informationen er delt op i kategorier her nedenfor. Hvis ikke du finder det svar du søger, kan du selvfølgelig kontakte vores kundeserviceteam.

Når du booker din rejse

Hvordan får jeg min bookingbekræftelse?

Du modtager din bookingbekræftelse på den e-mailadresse du brugte, til at foretage din booking.

Jeg har booket en rejse, men endnu ikke fået bookingbekræftelsen?

Når vi modtager din bookingforespørgsel, dobbelttjekker vi tilgængeligheden hos vores leverandører førend vi bestiller rejsen og sender din bekræftelse ud. Oftest vil dette ske automatisk og du får din bookingbekræftelse med det samme. Det sker dog til tider at vi manuelt skal behandle din booking. Dette sker for eksempel hvis der er sket en teknisk fejl, eller hvis dine kortdetaljer er forkerte og betalingen dermed ikke kan gennemføres. Normalvis kontakter vi dig via telefon eller mail, men hvis ikke du har hørt fra os inden for 48 timer, må du meget gerne kontakte os. Hvis du har valgt at booke for eksempel billeje gennem en anden udbyder, beder vi dig venligst vente til du har modtaget bookingbekræftelsen.

Kan man booke envejsbillet hos jer?

Det kan du desværre ikke. Vi sælger kun tur/retur-flybilletter.

Hvad indebærer det at være rejsebestiller?

Hvor enhver booking, er der en rejsebestiller. Denne skal være mindst 18 år og er den som er ansvarlig for bookingen. Hotel- og transferbookings foretages i rejsebestillerens navn og det er derfor også den person vi kontakter, hvis der er brug for det.

Skal jeg angive mine pasoplysninger i bookingen?

Du behøver ikke angive dine pasoplysninger når du booker med eBeach.dk. Hvis du flyver med Ryanair, angiver du dine pasoplysninger ved online check-in på deres hjemmeside. Hvis du rejser med et andet selskab, er det nok at medbringe et gyldigt pas til lufthavnen.

Skal jeg have tilladelse fra mine forældre hvis jeg er under 18 år?

Nej, vi kræver ikke samtykke så længe rejsebestilleren er over 18 år.

Hvorfor skal jeg ikke indtaste mit CPR nummer i bookingen?

På nuværende tidspunkt er denne funktion ikke tilgængelig på hjemmesiden. Visse flyselskaber kræver disse detaljer og hvis det er tilfældet, vil vi kontakte dig. Vi arbejde hårdt på at inkludere funktionen på vores hjemmeside.

Skal jeg skrive mit mellemnavn når jeg booker?

Vi anbefaler at du skriver dit navn som det står i dit pas. Det er også meget vigtigt at tjekke om navnene er stavet korrekt. Hvis ikke, og du har brug for at foretage en ændring, kan flyselskabet tage betaling for dette.

Hvad indebærer de forskellige indkvarteringsmuligheder?

All Inclusive – Alle måltider, snacks og drikkevarer er inkluderet. Drikkelse såsom øl og vin er oftest lokalproduceret. All Inclusive sortimentet samt serveringstiderne kan variere fra hotel til hotel.

Helpension – Her indgår morgenmad, frokost og aftensmad. *

Halvpension – Her indgår morgenmad og aftensmad. *

Bed & Breakfast – Her indgår morgenmad. *

Selvforplejning – Her indgår ingen måltider i prisen, men der er køkkenfaciliteter. Disse er oftest i form af et tekøkken eller lignende.

Kun værelse – Ingen måltider indgår, og der betales altså kun for værelset.

*Som regel indgår der ikke drikkevarer, men dette kan variere fra hotel til hotel. Hvis du kontakter os, hjælper vi gerne med at finde ud af hvad der gælder lige præcist for dit hotel. Du kan også til enhver tid selv kontakte hotellet.

Vi er en familie på fire som gerne vil booke et hotel, men der står at vi kun får et værelse – hvordan kan det være?

Når du booker på vores hjemmeside, tildeles du automatisk den billigste værelsesfordeling. Dette kan du se på sidste trin af bookingprocessen. Hvis du tildeles ét værelse, er der naturligvis altid sengepladser til jer alle fire. Skulle du ønske en anden rumfordeling, kan du ringe til vores kundeserviceteam – de er der for at hjælpe dig.

Betaling

Kan jeg ændre betalingsmetoden på en bekræftet booking?

Det er desværre ikke muligt at ændre betalingsmetoden på en allerede bekræftet booking. Du kan derimod tilføje et nyt kort, hvis du vil betale med et andet kort eller delbetale beløbet. Dette kan du gøre ved at kontakte vores kundeservice på [email protected].

Varierer betalingstiden alt efter hvilken betalingsmetode jeg bruger? Går det for eksempel hurtigere, hvis jeg betaler hele summen på én gang?

Nej, din valgte betalingsmetode påvirker ikke betalingstiden. Vores bookinger lægges i kø, og behandles i den rækkefølge som vi modtager dem i – som regel inden for 48 timer. Det er derimod vigtigt, at du angiver de korrekte betalingsdetaljer når du laver din booking. Hvis du betaler med kort, skal du altså dobbelttjekke. Dette gør processen hurtigere og mere enkel.

Hvorfor er mit kort blevet afvist?

Grunden til at kort bliver afvist, er oftest at der er fejl i kortdetaljerne der er angivet, at der ikke er nok penge på bankkontoen, eller at dit kort har restriktioner på onlinekøb. Hvis du vil rette op på den sidstnævnte, kan du kontakte din bank eller logge ind på netbank og ændre indstillingerne.

Hvilke korttyper kan jeg betale med?

Du kan betale med Dankort, Visa/Dankort, samt danske debetkort.

Hvorfor har i trukket 10 kr. fra mit kort?

Når du tilføjer et betalingskort til din booking trækkes der £1 (omtrent 10 kr.), for at se om dit kort er oprettet med de korrekte oplysninger. Denne sum tilbagebetales inden for 30 minutter.

Jeg har valgt at delbetale med kort, hvordan ved jeg hvornår næste betaling finder sted?

På din bookingbekræftelse er der en liste over datoerne, hvorpå vi tager betalingerne fra din konto. Dette sker automatisk. Det eneste du skal gøre, er at sørge for, at det fulde beløb er tilgængelig på din konto.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil betale tidligere?

Vi har ikke en OCR-kode, men hvis du ønsker at betale et beløb tidligere kan du kontakte os på [email protected]. Bemærk venligst, at sidste delbetaling skal være os i hænde senest 28 dage inden afrejse.

Kan jeg betale med to kort?

Ja, du kan godt sprede betalingen ud på flere kort. Hvis du kontakter os på [email protected], eller telefon 70 71 75 00 (Mandag til fredag 09:00 – 19:00, lørdag og søndag 10:00 – 18:00), hjælper vi gerne med at tilføje flere kort.

Kan jeg betale over netbank?

Det er desværre ikke muligt at betale over netbank endnu.

I har forsøgt at tage betaling fra mit kort, men jeg havde ikke nok penge på min konto. Bliver min booking afbestilt?

Nej, vi afbestiller ikke din rejse i første omgang, men det er vigtigt at du kontakter os så hurtigt som muligt, hvis dette sker. Vi kan nemlig tage betalingen direkte over telefonen, eller tilføje et andet betalingskort hvis der er brug for det. Hele rejsen skal dog være betalt 28 dage inden afrejse, hvis ikke risikerer du at din rejser bliver afbestilt.

Ændringer i bookingen

Hvordan ændrer jeg i min booking?

For at foretage en ændring i din booking kan du kontakte kundeservice på [email protected] eller telefon 70 71 75 00 (Mandag til fredag 09:00 – 19:00, lørdag og søndag 10:00 – 18:00). Normalvis kan det tage op til 48 timer førend ændringerne går igennem, da vi til tider har brug for at kontakte vores leverandører. Vi vender derefter tilbage med en pris på ændringen, og for at gå videre har vi brug for dit samtykke. Du kan ikke foretage ændringer mindre end 14 dage før afrejse.

Kan jeg skifte hotel?

I de fleste tilfælde kan du godt skifte til et andet hotel, så længe dette er tilgængeligt i den periode du er afsted og at hotellet du har booket kan refunderes. Hvis ikke dit allerede betalte beløb kan refunderes, står dette tydeligt i bookingen.

Kan jeg skifte rejsemål eller ændre datoen for min ferie?

Visse flyselskaber tillader at du ændrer destination eller dato mod betaling, men vi kan ikke garantere at dette er muligt. Hvis du kontakter [email protected], kan vi tjekke om det er muligt.

Afbestilling

Jeg vil gerne afbestille min rejse

Desværre kan det ske, at du bliver nødt til at afbestille din ferie. Kontakt da kundeservice på [email protected] eller telefon 70 71 75 00 (Mandag til fredag 09:00 – 19:00, lørdag og søndag 10:00 – 18:00), så gør vi alt for at hjælpe. Noter venligst at flybilletter og transfers ikke kan refunderes. Der kan desuden tilkomme ekstraafgifter ved afbestilling, disse varierer afhængigt at flyselskabet og hvor længe der er til afrejse. Du kan ikke afbestille din ferie mindre end 14 dage før afrejse.

Har i afbestillingsforsikring?

Vi tilbyder ikke afbestillingsforsikring. Fly og transfers er ikke refunderbare, men hotelomkostningerne kan ofte refunderes, så længe du afbestiller senest 14 dage inden afrejse (hvis ikke, gøres dette klart når du booker). Vi har selvfølgelig forståelse for at omstændighederne kan ændre sig, ved afbestilling sender vi derfor en afbestillingsbekræftelse som du kan sende videre til dit forsikringsselskab. Du har muligvis allerede en forsikring der dækker disse ting, så kontakt endelig din bank eller dit forsikringsselskab for at høre hvad der gælder for dig.

Inden afrejse – Billetter

Der står at jeg flyver med Travel 2/Travel Design, men jeg kan ikke finde et flyselskab der hedder det?

Og det har du helt ret i. Travel 2 og Travel Design er ikke et flyselskab, men derimod dem som styrer vores adgang til flybilletter – derfor står deres navn i bookingbekræftelsen. Du kan finde ud af hvilket selskab du flyver med, ved at se på flynummeret. Det består sædvanligvis af to bogstaver efterfulgt af tre-fire cifre. Herunder kan du finde nogle af vores mest benyttede flyselskaber:

  • SK = SAS
  • DY = Norwegian
  • LH = Lufthansa
  • TK = Turkish Airlines
  • LX = Swiss Airlines
  • AF = Air France
  • VY = Vueling
  • AY = Finnair
  • FR = Ryanair
  • PS = Ukraine International Airlines
  • KK = Atlas Global

Hvordan får jeg mine flybilletter?

Nogle flyselskaber sender en e-billet til dig, og andre er billetløse. Du kan finde information om dit flyselskab i bookingbekræftelsen. Nedenunder kan du finde en liste med regler for de mest populære flyselskaber.

Ryanair:

Du tjekker ind online på deres hjemmeside og følger instruktionerne i bookingbekræftelsen. Her printer du selv dit boardingkort (flybillet) efter du har udfyldt pasoplysninger for alle rejsende.

Norwegian:

Norwegian er et billetløst flyselskab. Du behøver kun at medbringe dit pas, og dit referencenummer på flyet, til lufthavnen. Referencenummeret kan du finde i bookingbekræftelsen.

Travel 2 eller Travel Design:

Hvis dit fly er booket gennem vores leverandør Travel 2/Travel Design, vil du få tilsendt en e-mail med et link samt logindetaljer. Herefter skal du følge linket, logge ind og udskrive din e-billet. Det er vigtigt at du selv printer denne, og medbringer den i lufthavnen.

Inden afrejse – Online check-in

Skal jeg tjekke ind online før afrejse?

Flyver du med Ryanair skal du checke ind på deres hjemmeside og printe dine egne boardingkort. Hvis ikke du gør dette, bliver der tilføjet afgifter i lufthavnen.

Flyver du med Ukraine International Airlines skal du tjekke ind på deres hjemmeside og printe dine egne boardingkort. Hvis ikke du gør dette, bliver der tilføjet afgifter i lufthavnen.

Flyver du med et andet flyselskab behøver du ikke tjekke ind online. Her kan du også gøre det i lufthavnen, med enten dit referencenummer eller din e-billet (afhængigt af flyselskab). Al nødvendig information findes i din bookingbekræftelse.

Hvordan tjekker jeg ind med Ryanair?

Du kan tjekke ind online tidligst 60 dage inden afrejse, forudsat at du også reserverer en siddeplads (mod betaling) på deres hjemmeside. Hvis ikke du ønsker at reservere en siddeplads, kan du tjekke ind gratis 48, og frem til 2, timer inden afgang. Her bliver du automatisk tildelt en tilfældig plads.

For at give dig den billigste flyrejse, booker vi til tider dit fly som to envejsafgange. Dette betyder blot at hvert fly har sit eget referencenummer, og du skal dermed tjekke ind for begge numre.

Sådan tjekker du ind online:

  • 1. Besøg www.ryanair.dk.
  • 2. Gå til ”Mine reservationer” og log ind på din booking under ”Ingen konto? Tjek ind her” med dit referencenummer samt den tilfældigt genererede e-mailadresse i bookingbekræftelsen.
  • 3. Når du er logget ind, tryk da på den gule knap ”Tjek ind nu” og følg instruktionerne på Ryanairs hjemmeside, udfyld dine pasoplysninger og print dit boardingkort. Noter venligst, at hvis du har to separate referencenumre skal du tjekke ind både for af- og hjemrejse. Du skal altså gå gennem de ovenstående trin to gange.

Referencenummer: Her skriver du referencenummeret for flyet, og altså ikke det der begynder med MYB. Du kan finde referencenummeret i din bookingbekræftelse under rubrikken ”Din flybooking”.

E-mail: Her udfylder du den unikke e-mailadresse som vores system genererer, dvs. ikke din egen e-mailadresse. Denne kan findes i din bookingbekræftelse under ”Din flybooking”.

Hvordan tjekker jeg ind online med Ukraine International Airlines?

Du kan tjekke ind gratis tidligst 48 timer, og frem til 40 minutter, inden afrejse. Da kan du også reservere siddeplads og enten downloade boardingkortet til din mobil eller printe den hjemmefra.

Sådan tjekker du ind online:

  • 1. Besøg deres hjemmeside.
  • 2. For at logge ind på din flyreservation, tryk da på ”Flight” og udfyld dine flyoplysninger samt for- og efternavn. Hvis du skal mellemlande, skal du angive den første flyvning for at få din bestilling frem.
  • 3. Når du er logget ind skal du følge instruktionerne på Ukraine International Airlines hjemmeside, udfylde dine pasoplysninger og derefter downloade boardingkortet til din mobil eller printe det hjemmefra.

Inden afrejse – Bagage

Hvor mange tasker må jeg medbringe på rejsen?

Bagagereglerne varierer alt efter flyselskabet. I grundprisen indgår der altid mindst 1 stk. håndbagage pr. person. Visse flyselskaber inkluderer indchecket bagage. Du har også mulighed for at tilføje ekstra kufferter mod betaling når du laver din booking. Din bookingbekræftelse viser hvor mange kufferter der er inkluderet i din booking.

Hvad mener i med håndbagage og indchecket bagage?

Håndbagage er en mindre kuffert, eller taske, som du tager med dig om bord på flyet*. Den indcheckede bagage er en større kuffert, som du tjekker ind i lufthavnen og som derefter placeres i flyets bagageafdeling.

*Hvis du rejser med Ryanair: Din håndbagage må max være 55x40x20cm plus en lille taske. Håndbagagen må højst veje 10 kg og bliver, ved gaten, lagt i lastrummet gratis. Den lille taske må ikke være større end 35x20x20cm og skal lægges under sædet foran dig.

Kan jeg tilføje indcheckede kufferter efter bookingen er bekræftet?

Selvfølgelig! Det er dog oftest billigere at tilføje indchecket bagage når du booker ferien. Hvis du vil tilføje kufferter på et senere tidspunkt, så kontakt vores kundeservice på [email protected] eller telefon 70 71 75 00 (Mandag til fredag 09:00 – 19:00, lørdag og søndag 10:00 – 18:00), så gør vi alt for at hjælpe. Du kan ikke tilføje ekstra kufferter hvis du allerede er tjekket ind online, eller har mindre end 48 timer til afrejse.

Hvor meget må mine kufferter veje?

Vægtgrænsen af din bagage afhænger af det enkelte flyselskab. Håndbagage må oftest være mellem 5-10 kg og den indcheckede bagage mellem 15-23 kg.

Information om hvor meget du må medbringe på din rejse, kan findes både i sammenfatningen inden du færdiggør din booking og i din bookingbekræftelse.

Hvilke mål gælder for min håndbagage?

Dette varierer fra flyselskab til flyselskab. Standardmålene ligger på 56x45x25cm og de fleste anvender sig af disse. Der er dog enkelte flyselskaber som har andre regler, så det er vigtigt at du tjekker lige præcist hvad der gælder for din rejse.

For Ryanair gælder følgende mål: Max. 55x40x20cm. Hvis du flyver med Ryanair kan du læse mere på Ryanairs hjemmeside

Hvad kan jeg medbringe i min håndbagage?

Der er visse begrænsninger for hvad du må medbringe i håndbagage. Alle væsker skal være i en 1l. pose, og hver beholder må max indeholde 100 ml.

Inden afrejse – Siddepladser

Hvordan booker jeg en siddeplads?

Dette afhænger af hvilket flyselskab du rejser med.

Hvis du rejser med Ryanair:

For at reservere siddepladser med Ryanair skal du logge ind på Ryanairs hjemmeside med dit referencenummer og den, af os, automatisk genererede e-mailadresse. Denne finder du i bookingbekræftelsen under ”Din flybooking”.

Hvis du rejser med Primera Air:

For at reservere siddepladser med Primera Air skal du logge ind på Primera Airs hjemmeside med dit referencenummer og dit efternavn.

Hvis du rejser med Norwegian:

For at reservere siddepladser med Norwegian kan du kontakte vores kundeserviceafdeling på [email protected] eller telefon 70 71 75 00 (Mandag til fredag 09:00 – 19:00, lørdag og søndag 10:00 – 19:00), så gør vi alt for at hjælpe.

Hvis dit flyselskab ikke er nævnt her, kan du ringe til vores kundeserviceteam på ovenstående mail eller telefonnummer. De hjælper gerne med at reservere en siddeplads.

Hvad koster det at reservere en siddeplads?

Dette afhænger af hvilket flyselskab du rejser med. Du kan tjekke priserne ved at logge ind på dit flyselskabs hjemmeside, hvis du har booket med Ryanair og Primera Air. Hvis du flyver med et andet selskab kan du kontakte vores kundeserviceafdeling.

Hvad sker der hvis ikke jeg reserverer en siddeplads?

I så fald bliver du tildelt en tilfældig plads ved check-in. Alle passagerer får tildelt en plads. Flyselskaberne forsøger så vidt muligt, at lade folk sidde ved siden af hinanden, men dette kan ikke garanteres.

Jeg skal rejse med Ryanair, men ikke alle i min gruppe er blevet tildelt siddepladser. Hvad betyder det?

Ryanair har indført en ny regel, hvor det er obligatorisk at reservere siddepladser når du rejser med et eller flere børn op til 12 år (alder ved hjemrejse). Det betyder at hvis jeres gruppe rejser med fire børn, skal mindst én voksen betale for at reservere en siddeplads. Hvis der er flere børn, skal yderligere én voksen betale. Den, eller de, obligatoriske siddepladser reserveres automatisk når du booker og prisen inkluderes i den totale opholdspris. Børnene tildeles siddepladser gratis.

Hvis der er flere voksne i jeres gruppe, tildeles disse ikke en automatisk siddeplads når i booker. Hvis i ønsker at reservere flere siddepladser kan i kontakte vores kundeserviceteam eller logge ind på Ryanairs hjemmeside som beskrevet i ”Hvordan booker jeg en siddeplads?”.

På flyet – Måltider

Indgår måltider på flyet?

I de fleste tilfælde indgår måltider ikke på flyet, med undtagelse af visse flyselskaber, som tilbyder det på de længere ture til for eksempel Dubai og Tyrkiet. Med visse selskaber kan du forhåndsbestille måltider mod betaling, selv på de kortere rejser. Hvis ikke dette er muligt, kan du købe drikkevarer og lette retter på de fleste flyvninger. Du kan se information om din specifikke flyvning i din bookingbekræftelse.

Pas, visum og vacciner

Hvilke dokumenter skal jeg medbringe på rejsen?

Du skal medbringe et pas, der stadig er gyldigt ved hjemrejse, samt relevante rejsedokumenter for fly, hotel og transfer. Disse kan findes i din bookingbekræftelse som du har modtaget på mail.

Du kan også have brug for at medbringe flere dokumenter for din flyrejse, som for eksempel separate flybilletter eller et boardingkort. I din bookingbekræftelse kan du læse om dette gælder for dig, så venligst læs denne igennem grundigt.

Rejsende som ikke er danske statsborgere, er ansvarlige for at undersøge hvorvidt deres pas tillader dem at rejse til det specifikke rejsemål. Hvis du ikke har et dansk pas, er det dit eget ansvar at arrangere visum, skulle dette være nødvendigt. Du er også ansvarlig for selv at undersøge regler og restriktioner i landet du rejser til, dette kan let gøres gennem det respektive lands ambassade eller konsulat.

NB! Tjek at dit pas er gyldigt i god tid før afrejse!

Hvilke regler gælder når jeg rejser udenfor EU?

Ligger dit rejsemål udenfor EU, skal du medbringe et pas som oftest skal være gyldigt indtil seks måneder efter hjemkomst.

På rejser til USA, kræves det at alle rejsende ansøger om tilladelse ved at udfylde en elektronisk onlineformular. Denne findes på ESTAs hjemmeside (Electronic System for Travel Authorization).

For at søge om tilladelse, skal du betale et beløb med kort. Ansøgningen kan gennemføres når som helst, dog senest 72 timer før afrejse. I de fleste tilfælde får du svar med det samme eller i løbet af et par minutter. Har du ikke fået denne godkendelse, bliver du automatisk nægtet adgang til flyet eller indrejse i USA. Det er dit ansvar, som rejsende, at have et gyldigt ESTA ved afrejse.

Skal jeg vaccineres inden rejsen?

Visse lande kræver at du har fået specifikke vacciner inden rejsen. Ved graviditet er visse restriktioner gældende for flyrejsen, vacciner og lignende. Spørg venligst din egen læge, i god tid før afrejse, om du bør få vacciner eller andre lægemidler.

Kan jeg medbringe mine lægemidler på rejsen?

Ifølge Schengenaftalen skal rejsende, som behandles med narkotikaklassificerede lægemidler, kunne vise en recept eller en lægeerklæring i sikkerhedskontrollen når de rejser til et andet Schengenland.

Hvis du rejser til et land uden for Schengen, anbefaler vi at du altid har recept eller lægeerklæring på receptpligtig medicin – helst på et passende sprog.

Turistskat på rejsemålet

Indgår turistskatten i opholdsprisen?

Visse lande har indført turistskat. Denne indgår ikke i opholdsprisen, men skal betales ved ankomst til hotellet. Skatten betales pr. nat, pr. voksen over 16 år. Følgende destinationer har turistskat:

De Baleariske Øer: 0,50 – 4 Euro pr. voksen, pr. nat

Catalonien: 0,65 – 2,25 Euro pr. voksen, pr. nat

Kroatien: Maks. 7 Kroatiske Kuna pr. nat. Børn under 12 år undtaget.

Frankrig: 0,20 – 4 Euro pr. person, pr. nat. Børn under 18 år undtaget.

Malta: 0,50 Euro pr. voksen, pr. nat (max 5 Euro)

Grækenland: 0,50 – 4 Euro pr. voksen, pr. nat

Dubai: 7 – 20 AED pr. voksen, pr. nat

Ras Al Khaimah: 15 AED pr. voksen, pr. nat

Florida: 6% af prisen på værelset eller lejligheden, samt 6,5-7% af indkøb af alle varer (med undtagelse af nødvendige artikler).

Transfer

Tilbyder i transfer mellem lufthavnen og hotellet?

Vi tilbyder transfer med bus eller taxi på de fleste af vores rejsemål. Dette indgår ikke når du booker fly og hotel, men er noget du skal tilføje på sidste trin af bookingprocessen.

Hvor finder jeg min forhåndsbestilte transfer?

Du skal selv opsøge din transfer når du ankommer til lufthavnen, og når du rejser hjem. eBeach.dk har ikke ansatte på rejsemålet. På sidste side af din bookingbekræftelse kan du finde din transferbekræftelse. Denne indeholder vigtige instruktioner om hvordan du finder din transfer ved ankomst og hjemrejse, og er derfor uhyre vigtig at læse igennem. Informationen er på engelsk, sådan at alle på rejsemålet forstår og kan give dig hjælp (inklusiv transferselskabet). Hvis engelsk ikke er din stærke side, er det selvfølgelig okay at kontakte vores kundeserviceteam som gerne hjælper med at oversætte.

Det er vigtigt at du husker at printe din transferbekræftelse og tager denne med på ferien, så du kan vise den til transferbussen eller taxaen.

Reklamation

Jeg er ikke tilfreds med min ferie og vil gerne klage

Vi gør altid vores bedste for at give vores kunder den bedste badeferie, men det sker desværre en gang imellem at noget ikke går helt som planlagt. Du har derfor mulighed for at give os besked.

Hvis du stadigvæk befinder dig på dit rejsemål, kontakt os da så hurtigt som muligt på 70 71 75 00 (Mandag til fredag 09:00 – 19:00, lørdag og søndag 10:00 – 19:00). Vi vil forsøge at hjælpe dig med at finde en løsning. Uden for disse tider kan du kontakte vores engelsktalende ’in resort team’ på +44 161 444 8415.

Hvis du allerede er kommet hjem fra din ferie, kan du kontakte os på [email protected] – husk at inkludere dit referencenummer (som begynder med MYB) i emnefeltet. Alle klager behandles efter et kø-system, og behandlingstiden varierer derfor efter hvor lang køen er. Noter venligst, at hvis vi skal tage kontakt med vores leverandører for at finde en løsning, kan det tage op til 28 dage at få svar. Vi sætter pris på din tålmodighed og kan forsikre dig om at vi gør vores bedste.

Om eBeach.dk

Hvem er eBeach.dk?

eBeach.dk er en del af On the Beach Group PLC, som er et velkendt britisk onlinerejsebureau. Vi er eksperter i sol- og badeferier, og sender hvert år over 1,5 millioner solhungrende mennesker på ferie.

Når du booker med os har du mulighed for selv at kombinere din helt egen ferie, en bland selv ferie om man vil. Vores store udvalg af flyafgange og hoteller gør, at du kan finde din drømmeferie og få mere af den for pengene. Vores mål er at gøre det let for dig at planlægge, booke og nyde den perfekte badeferie.

Vi fungerer altså som en agent der hjælper dig med at finde hoved og hale i diverse tredjepartsleverandører, hvad end disse sælger hoteller, flyafgange eller transfers. Du booker ferien på vores side, men indgår i en aftale direkte med vores leverandører.

Har i en butik jeg kan besøge?

eBeach.dk er et online rejsebureau og har ingen fysiske butikker. Dette gør nemlig, at vi kan give dig det samme produkt, bare billigere. Du booker din ferie på vores hjemmeside, eller ved at ringe direkte til vores kundeserviceteam.

Har i rejseledere på rejsemålene?

Vi har hverken rejseledere eller repræsentanter på vores rejsemål. Hvis du har brug for at komme i kontakt med os under ferien, kan du dog sagtens ringe til os eller sende en mail – vi gør alt hvad vi kan for at hjælpe!

Kontakt os

Hvordan kontakter jeg eBeach.dk?

Hvis du har brug for at komme i kontakt med os, kan du sende en e-mail til [email protected] eller ringe på telefon 70 71 75 00 (Mandag til Lørdag: 10:00 - 16:30. Søndag: Stengt). Vi vil hellere end gerne hjælpe dig med alt fra generelle spørgsmål, til at foretage en booking eller svare på spørgsmål om en ferie du allerede har booket hos os.

  

Hvorfor du skal booke med os...

Tryghed når du booker

Din ferie er beskyttet gennem vores ATOL rejsegaranti

Over 1,5 millioner

glade kunder booker årligt med eBeach

Delbetal rentefrit

og spred omkostningerne frem til to uger før du rejser

Døgnåben akuthjælp

Har du brug for hjælp på rejsemålet, kan du ringe til vores engelske team