Mellieha, Malta

db Seabank Resort + Spa - All Inclusive

TripAdvisor-anmeldelser
Baseret på 9552 anmeldelser

Vis mere

Oversigt
På det vellidte db Seabank Resort & Spa bor du lige ved den populære sandstrand Ghadira Bay. Hotellet har et stort poolområde med både voksenpool og børnebassin. Ved den nærliggende strand kan du prøve kræfter med forskellige slags vandsport, og på hotellet er der et underholdningsprogram med forskellige lege og konkurrencer. Gå endelig ikke glip af hotellets skønne spaafdeling, som blandt andet byder på massage og andre afslappende behandlinger – du fortjener det!

Hvor langt er der til nærmeste strand?
Hotellet ligger lige ved stranden.

Afstand til nærmeste lufthavn
Hotellet ligger 26 km fra Malta lufthavn.

Værelserne
Her bor gæster på standardværelser (25-36 m2) eller familieværelser (40 m2). På familieværelserne adskilles soveværelserne fra resten med en skilledør. Samtlige har aircondition, loftventilator, TV, internet, minikøleskab, telefon, føntørrer, te- og kaffefaciliteter, samt en altan eller terrasse med udsigt over gårdhave, pool eller hav. Rengøring finder sted alle ugens dage.

Mad og drikke
Maden på dette hotel er vellidt, og du kan vælge mellem flere restauranter:

The Coral Restaurant serverer morgenmad, frokost og aftensmad som buffet.
L’Orient Asian Restaurant serverer asiatiske retter.
La Vista serverer de altid populære italienske retter.
The Jungle Restaurant er perfekt for børnefamilier. Jungletemaet og den tilhørende legeplads byder op til leg.
Il Rodizio serverer brasilianske retter. Her er der blandt andet fem slags kødretter, med delvis buffet og delvis bordservice.
La Laguna byder på middelhavsinspirerede retter.
Tramun Taghna Restaurant er en bistro, hvor du bestiller mad fra en á la carte menu.

Restauranterne kræver alle et mere formelt antræk, lad derfor venligst strandtøjet blive på værelset.

Aktiviteter, faciliteter & underholdning
Hotellet har et stort poolområde, hvor du kan bade eller ligge på langs og nyde varmen. I spaafdelingen er der en indendørspool med jacuzzi (lukket i august), sauna, dampbad, massage, forskellige behandlinger og fitnesscenter. For børnene arrangeres der aktiviteter i form af lege, ansigtsmaling og minidisko.

Øvrige tjenester
- Døgnåben reception
- Aircondition
- Internet
- Parkering
- Veksling af valuta
- Bagageopbevaring
- Turistinformation
- Børnepasningsservice
- Cykel- og biludlejning
- Vaskeri og renseri
- Souvenirbutik
- Værdiskab
- Frisørsalon

Hotellet kan opkræve betaling for enkelte af de nævnte faciliteter.