Oversigt
Electra Palace er et vellidt hotel, som passer både store og små. Her bor du lige ved stranden, i gåafstand fra centrum og tæt ved Rhodos by – perfekt til udflugter! Hotellet har en stor gårdhave, skønt poolområde og masser af aktiviteter.
Hvor langt er der til nærmeste strand?
Hotellet ligger lige ved stranden.
Afstand til nærmeste lufthavn
Hotellet ligger 7 km fra Rhodos lufthavn.
Værelserne
Her bor du på værelse med aircondition, tv, internet, badeværelsesartikler, hårtørrer, badekåber, tøfler, samt altan. Hvis du ønsker lidt ekstra luksus, er der også et udvalg af superiorværelser og suiter med havudsigt.
Mad og drikke
I hovedrestauranten serveres både græsk og international mad som buffet. All Inclusive kan tilkøbes. Her er også flere á la carte restauranter, et gelateria, og intet mindre end fem barer, hvoraf en er for voksne og har en smuk havudsigt.
Restauranterne kræver et mere formelt antræk. Mænd bedes bære lange bukser ved aftensmaden.
Aktiviteter, faciliteter & underholdning
På hotellets solterrasse er der en laguneformet pool, solstole og parasoller. Du kan vælge mellem en række aktiviteter såsom fitness, tennis, dykning, zumba, og vandgymnastik. De voksne kan få en afslappende massage i spaafdelingen, mens de yngste deltager i børneklubbens aktiviteter (april – oktober) eller leger på legepladsen.
Øvrige tjenester
- Døgnåben reception
- Aircondition
- Børnepasningsservice
- Internet
- Værdiskab