St Pauls Bay, Malta

db San Antonio Hotel + Spa - All Inclusive

TripAdvisor-anmeldelser
Baseret på 6253 anmeldelser

Vis mere

Oversigt
Lige ved det populære St. Pauls Bay ligger det familievenlige db San Antonio Hotel. Hotellet, som er et af de største på Malta, har intet mindre end fem restauranter, som alle serverer et bredt udvalg af mad.

Du kan vælge at bade i et af hotellets mange swimmingpools, hvoraf en er placeret på tagterrassen og dermed byder på en fantastisk havudsigt. De mindre størrelser kan svømme i en af børnebassinerne, lege på piratskibet eller deltage i miniklubbens aktiviteter.

Hvor langt er der til nærmeste strand?
Hotellet ligger 100 fra nærmeste strand, som er en stenstrand.

Afstand til nærmeste lufthavn
Hotellet ligger 21 km fra Malta lufthavn.

Værelserne
Du kan vælge dobbeltværelse, deluxeværelse, familieværelse eller suite. Samtlige kan vælges med havudsigt. Alle har TV, telefon, aircondition, ventilator, internet, te- og kaffefaciliteter, minibar, føntørrer, samt altan eller terrasse. Strygejern og strygebræt kan lejes ved forespørgsel.

Mad og drikke
Hotellets hovedrestaurant, Guèliz, serverer morgenmad, frokost og aftensmad som buffet. Du kan desuden besøge en af de tre andre buffetrestauranter: Tagine serverer indisk og marokkansk mad, Q-Zins serverer grillmad og Yushan kan tilbyde klassiske asiatiske retter. Bistro à la Carte byder på en blanding af pasta, pizza og diverse salater. Her er også en bar og café, hvor du kan nyde diverse varme og kolde drikke.

Hotellet kræver formelt tøj i restauranterne, og man bedes derfor undgå strandtøj og i stedet hoppe i et par lange bukser.

Aktiviteter, faciliteter & underholdning
Hotellet har en solterrasse med parasoller og solstole, samt håndklæder til brug ved poolen. Poolen strækker sig hele 420 m2 og der er desuden to mindre børnebassiner, samt en pool på tagterrassen. For børnene er der en vandlegeplads formet som et piratskib, og en miniklub (5-11 årige).

Er du af den type, der gerne vil være aktiv på ferien, kan du benytte dig af hotellets fitnesscenter som tilbyder diverse holdtimer. Der kan også prøves kræfter på minigolf og bordtennis. For komplet afkobling på ferien, kan du besøge hotellets spaafdeling med opvarmet indendørspool, jacuzzi, sauna, dampbad og tyrkisk bad. Du kan desuden få en række skønhedsbehandlinger og massage. Internet er tilgængeligt på hele hotelområdet.

Øvrige tjenester
- Døgnåben reception
- Bil- og cykeludlejning
- Internet
- Parkering
- Bagageopbevaring
- Turistinformation
- Veksling af valuta
- Børnepasningsservice
- Vaskeri og renseri
- Vareautomat
- Aircondition
- Souvenirbutik
- Værdiskab
- Frisør
- Room Service
- Vækningsservice

Hotellet kan opkræve betaling for enkelte af de nævnte faciliteter.