Ferie i februar

Hvor er det varmt i februar?

Hvor er det varmt i februar?

Årets korteste måned er ofte synonym for dårligt vejr hjemme i Danmark. Slip væk fra det kolde vejr med en badeferie på varmere breddegrader. Her giver vi tips til de bedste februar-rejser til Gran Canaria, Fuerteventura og Dubai, som alle byder på lange, solrige dage med sommervarme.

Gran Canaria

I februar ligger gennemsnitstemperaturen på Gran Canaria omkring 20 grader, og du kan nyde 9 solskinstimer om dagen. Det er også i februar, at øens karneval arrangeres, og her kan du se alt fra spektakulære dragter til folkefester på gader og torve.

Fuerteventura

Februar er en af de mest populære måneder at besøge Fuerteventura. Gennemsnitstemperaturen ligger omkring 20 grader, og vandtemperaturen er omkring den samme. Vintersæsonen er desuden perfekt for dig, som vil prøve kræfter med vandsport, da vindene er stærkere end om sommeren.

Dubai

Det typiske ørkenklima i Dubai gør at vintrene er tørre og varme. Gennemsnitstemperaturen ligger på omtrent 24 grader i februar, med omkring 10 solskinstimer om dagen. Vandtemperaturerne ligger omkring 22 grader, og er dermed perfekt til en svømmetur. Regn kan forekomme, men i så fald er det bare små byger.

Flere ferietips …