Oversigt
Dette lejlighedshotel ligger i det private område Bahia Feliz på Gran Canaria. Du bor en kort gåtur fra stranden, og kommer også let ind til centrum med bus eller i bil – det tager kun 15 minutter. Her kan du se frem til et stort udbud af underholdning, restauranter og natklubber.
Børnefamilier stortrives på Blue Bay Beach Club, grundet den gode børneklub og det underholdende aktivitetsrum. Nær hotellet er der desuden mulighed for at tage del i diverse familieaktiviteter.
Hvor langt er der til nærmeste strand?
Hotellet ligger 350 meter fra nærmeste strand.
Afstand til nærmeste lufthavn
Hotellet ligger 27 km fra Las Palmas lufthavn.
Værelserne
Du kan vælge mellem toværelseslejligheder, superiorlejligheder, treværelseslejligheder og treværelsessuiter. Samtlige har TV, føntørrer, strygejern/strygebræt, samt altan eller terrasse. Lejlighederne har også et fuldt udstyret køkken, med blandt andet mikrobølgeovn og køleskab.
Mad og drikke
I hotellets snackbar, La Serenita, kan du få morgenmad og frokost. Her er også en á la carte restaurant, hvor der serveres lokale og internationale retter. Du kan besøge hotellets madbutik, hvis du foretrækker selv at lave mad.
Aktiviteter, faciliteter & underholdning
Her er der en stor pool. Hotellet har også eget fitnesscenter, sauna, jacuzzi, petanque, billard, bordtennis, dart, tennis, vandpolo, og hvis du gerne vil prøve bueskydning skal vi ikke holde dig fra det! For børnene er der et aktivitetsrum og en børneklub, som arrangerer lege og aktiviteter. Aftenunderholdning arrangeres for hele familien.
Øvrige tjenester
- Døgnåben reception
- Internet
- Parkering
- Madbutik
- Souvenirbutik
- Veksling af valuta
- Cykeludlejning
- Værdiskab
Hotellet kan opkræve betaling for enkelte af de nævnte faciliteter.